Tre sommerhuse kan alle åbne mod landskabet og alligevel give tre forskellige oplevelser. På Fanø er det kurven, der skaber privathed. I Veddinge Bakker er det læen mellem bygninger. På Sydals opstår forskellen mellem uderummene i deres placering mod sol og hav.
SM.22B på Fanø. Bygningsformen skaber et privat uderum i klitlandskabet. Se projektet.
Fanø og Veddinge Bakker
I SM.22B på Fanø følger cedertræsbeklædningen husets bue gennem klitlandskabet. På indersiden opstår et uderum, der hører til huset uden en fritstående afskærmning. Det interessante at tage med er forholdet mellem den åbne natur og den beskyttede side. Husets cirkelform giver først mening, hvis en anden grund har brug for en tilsvarende afskærmning.
Ved MB.29 i Veddinge Bakker vender forholdet sig. Her udgør sommerhusets vinkel, carporten og annekset tre sider af en gård på bakketoppen. Det er afstanden og forskydningen mellem bygningerne, der skal studeres, hvis man ønsker læ uden at miste udsyn.
På OM.9 på Sydals vender de store glaspartier mod terrassen og havet. Ved siden af den åbne terrasse ligger mere beskyttede steder at opholde sig. Små forskelle i overdækning og orientering giver familien et valg i løbet af dagen.
Når I samler referencer, så skriv én præcis iagttagelse til hvert billede. Det kan være at kunne se vandet fra et sted i læ eller at kunne gå ud i morgensolen uden at krydse stuen. Den kvalitet er mulig at tegne videre på, også når jeres hus skal se helt anderledes ud.
Loft til kip giver mere rumhøjde, men ikke flere kvadratmeter gulv. I et smalt opholdsrum kan den ekstra højde tegne tagets form smukt. I et stort køkken-alrum med hårde overflader kan den også føre samtaler og køkkenstøj langt gennem huset. Værdien ligger i, hvor højden placeres, og hvad rummet skal bruges til.
VP.72. De høje opholdsrum indgår i en villa med to længer og saddeltage. Se projektet.
I VP.72 er der åbent til kip i opholdsrummene. Lys fra nordøst og sydvest og lange kig gennem huset gør højden til en del af hele længen. Ved overgangen til terrassen fortsætter hovedlængens tag ud over opholdet. Et snit fortæller her mere end loftshøjden som enkelt mål.
Når det eksisterende loft åbnes
Undersøg først, hvordan taget er båret, og hvad det nuværende loft og eventuelle bjælker bidrager med. Synlige spær kan ikke blot vælges til eller fra på en indretningstegning. Tagopbygning, isolering, fugtforhold, ventilation og installationer skal gennemarbejdes, før løsningen fastlægges.
Planlæg samtidig lyset efter højden. Et arbejdslys langt oppe i kippen kan give skygger på køkkenbordet, mens en pendel ved spisepladsen gør loftet mørkt ovenover. Prøv en lavere zone ved bordet og se, hvorfra tagfladen skal kunne opleves. En delvis åbning kan give et tydeligere rum end at løfte loftet ens overalt.
Det bedste sted i haven er ikke altid den største terrasse. Det kan være en bænk ved den østvendte facade, hvor morgensolen når frem, før luften er varm. Eller det kan være stedet mellem hus og udhus, hvor vinden slipper sit tag. Kig efter beliggenheden, når I ser havebilleder, før I kigger efter belægningen.
HV.10. Uderum og indvendige ophold forbindes som dele af det samme sommerhusprojekt. Se projektet.
I sommerhus OM.9 på Sydals ligger der mod øst en mere afskærmet plads med bænk og udebruser. Den store terrasse har en anden funktion og en anden kontakt til havet. I FV.18A ved Norsminde Fjord former hovedhus, gæstehus og carport et gårdrum, hvor man kan sidde privat og stadig se fjorden. Her gør bygningerne en del af det arbejde, som ellers ville kræve hegn eller tætte hække.
Afprøv stedet inden anlæg
Stil et løst bord dér, hvor I forestiller jer spisepladsen, og brug det ved det måltid, det er tiltænkt. Er der blæst omkring hjørnet, indblik fra vejen eller så langt til køkkenet, at man bliver indenfor? Flyt bordet, før I tegner omfanget af belægningen.
Tegn også haven i vinterhalvåret. Et løvfældende træ kan give god sommerskygge uden at tage det lave vinterlys fra stuen. En tæt stedsegrøn afskærmning virker hele året og kan derfor også lukke for et ønsket kig. Den forskel er værd at have med på haveplanen.
Det er svært at sidde roligt i en sofa med ryggen til den eneste vej ud i haven. På en plantegning fylder den vej næsten ingenting. I hverdagen bliver den til en strøm af mennesker, sko og åbne døre. Indret derfor stuen ud fra de bevægelser, der vil være der, også når møblerne er kommet på plads.
VH.58 i Ikast. Projektet omfatter inventar til køkkenet samt pejse- og tv-møbler til boligens ophold. Se projektet.
Find først den gode siddeplads
Se rummet i siddende højde. Hvor er der udsyn, hvor falder lyset på en bog, og hvor bliver et vindue til en lys refleks i fjernsynet? En sofa behøver ikke stå parallelt med facaden, hvis en mere lukket side af rummet giver bedre læ for gennemgang. Se også på, om man kan tale sammen uden at skulle vende ryggen helt til udsigten.
I RA.8 arbejder tegnestuen med indbygget inventar på tværs af boligen. I stuen giver et siddemøbel i eg både en fast opholdsplads og opbevaring. Netop fordi møblet er fast, skal sædehøjde, dybde, opdeling og forbindelsen til det øvrige møblement afprøves tidligt.
Om dagen kan havefacaden være stuens vigtigste side. Om aftenen får de indvendige vægge større betydning. Tegn en læselampe, et lavt lys ved siddepladsen og eventuelt lys på en væg, før placeringen af udtag besluttes. Hvis både stikkontakter, gardiner og radiatorer skal optage det samme lille stykke væg, er det bedre at opdage det i en opstalt end efter indflytning.
På en tom plantegning kan man gå gennem væggene i tankerne. Sæt familiens spisebord, sofa og dobbeltseng ind i de rigtige mål. Så bliver det straks tydeligt, om døren åbner ind i en skabslåge, eller om vejen til terrassen går gennem den plads, hvor nogen sidder.
BV.4 i Risskov. Boligens disponering skaber sammenhæng mellem ankomst, private rum og uderum.
Begynd med de bevægelige dele
Tegn spisebordsstolen, når den er trukket ud. Vis den åbne opvaskemaskine, og se om to personer stadig kan komme forbi køkkenøen. Tegn også gardinets parkering ved en skydedør. Sådanne mål mangler ofte på en præsentationstegning, selv om det er dem, familien møder hver dag.
En stue med tre døre og to glasfacader kan være svær at møblere. Find en væg, som er lang nok til den ønskede sofa eller reol, før I fastlægger den sidste åbning. Udsynet skal vurderes fra møblet, ikke kun fra et punkt midt i rummet.
I SS.5 i Risskov ligger leverummene i åben forbindelse og med udgang til haven. Værelsesafdelingen ovenpå har sit eget multirum. Forløbet kan læses i planen som et bevidst skift mellem fælles og mere private steder.
Markér tre veje på jeres egen tegning. Vælg eksempelvis fra seng til bad om natten, fra bil til køkken med indkøb og fra stue til terrasse med gæster. Der, hvor stregerne samler sig, er det værd at tegne én detalje større. Det er ofte i en enkelt døråbning, en ellers god plan kommer til kort.
Prøv et hjørne af planen i fuld størrelse
Markér kanten af køkkenøen og spisebordet med malertape. Sæt jeres egne stole ind. Lad én åbne en tænkt skuffe og en anden bære et fad fra arbejdsbordet til terrassedøren. Notér, hvor kroppen faktisk drejer. Det er dét punkt, der skal målsættes på planen. En afstand mellem to bordkanter gør ingen nytte, hvis den smalleste passage opstår ved en udtrukket stol.
Fotografi fra Sølvsten Arkitekturs procesmateriale. Håndskitsen illustrerer en tidlig bearbejdning af plan og uderum. Åbn billedet for at se det i fuld størrelse.
En brugbar haveplan viser mere end bede og belægninger. Den viser, hvor man triller en cykel ind, hvor en affaldsbeholder kan hentes, og hvor man sidder uden at være på udstilling. Før plantearterne vælges, skal havens rum og veje have en placering.
RGA.19B i Holte. Haveplanen indgår sammen med villa, interiør og belysning.
Registrér det, der tager længst tid at erstatte
Begynd med eksisterende træer, terræn og de steder, hvor regnvandet samler sig. Et stort træ kan give skygge, højde og privathed fra den første dag. Hvis det skal bevares, skal både rodzone og adgang for entreprenøren med på planen under byggeriet. Det hjælper ikke at bevare stammen, hvis jorden rundt om den bruges til tung oplagring.
Læg terrasse, sti, skur og køkkenhave ind efter solen og den faktiske brug. En køkkenhave på den luneste plads bliver svær at passe, hvis den eneste adgang går gennem spisepladsen. Overvej også en smal arbejdsadgang langs huset, så jord og beskæring kan komme ud uden at skulle gennem boligen.
I TGV.15 i Mårslet hænger den tilbagetrukne ankomst sammen med ønsket om privatliv i en ny udstykning. På en tegning kan en gruppe buske blot se ud som et grønt felt. Fra entréen kan samme felt fange blikket, skjule bilen og vise gæster vejen. Angiv derfor både højde nu og forventet højde senere. Det giver et grundlag for at vælge arter, afstande og den løbende pleje.
En plan for de første år
Markér på haveplanen, hvad der skal virke fra første sommer, og hvad der skal vokse til. En ny hæk kan ikke levere det samme læ og indbliksværn som en etableret hæk. En siddeplads tæt på huset kan være brugbar med det samme, mens stedet længere ude i haven er tænkt omkring et træ, der først får en ordentlig krone om nogle år. De to opholdspladser kan med fordel anlægges i forskellig rækkefølge.
Eksempel fra Sølvsten Arkitekturs eksisterende procesmateriale. Planudsnittet og plantebillederne viser disponering og ønsket karakter. Åbn billedet for at se det i fuld størrelse.