Af Sølvsten Arkitektur · Udgivet 28. oktober 2026. Mød vores arkitekter og bygningskonstruktører.
En god plantegning viser mere end antallet af værelser. Den beskriver, hvordan I kommer ind, bevæger jer mellem rummene, finder ro og bruger boligens fælles steder. Derfor begynder vi med hverdagen og grunden, når vi udvikler en planløsning til et nyt hus eller en ombygning.
Hos Sølvsten Arkitektur arbejder arkitekter og bygningskonstruktører med sammenhængen mellem rum, dagslys, konstruktioner og uderum. Tegningen bliver et fælles arbejdsredskab, som gør mulighederne konkrete og giver plads til at afprøve dem.
Begynd med de situationer huset skal rumme
Beskriv en almindelig morgen, en aften med gæster og de tidspunkter, hvor flere skal kunne være hjemme samtidig. Hvor bliver tasker og overtøj lagt? Skal en person kunne arbejde, mens andre laver mad? Hvilke rum skal have tæt forbindelse, og hvilke skal kunne lukkes af?
Et rumprogram er nyttigt, men sammenhængene mellem rummene er lige så væsentlige. To boliger med samme antal rum kan fungere meget forskelligt, når ankomsten, gangforløbene og muligheden for privatliv ændres.
Lad møbler og bevægelse indgå tidligt
En plan kan se rummelig ud, indtil spisebord, sofa, skabe og dørslag bliver tegnet ind. Vi bruger møbleringen til at undersøge de faktiske passager og de steder, hvor man opholder sig. En bredere gang løser ikke nødvendigvis et uklart forløb, mens en ændret dørplacering kan skabe mere anvendeligt vægareal.
Undersøg også boligen på tværs af etager. Trappens placering kan påvirke både entré, opholdsrum og værelsesafdeling. Ved ombygning bør planen derfor vise det eksisterende og det foreslåede tydeligt.
Dagslys og privatliv skal ses fra rummene
Store vinduer skaber ikke automatisk en god planløsning. Lysets retning, udsigten fra spisepladsen og indblikket fra naboen skal vurderes sammen med den konkrete indretning. Nogle steder er et langt kig gennem huset værdifuldt; andre steder er der brug for afskærmning.
I BV.4 i Risskov er boligen trukket tilbage på grunden. En lukket facade mod vejen og et privat gårdrum er med til at forme både ankomst og adgang til uderummene. Eksemplet viser, hvorfor grundens forhold bør være med fra de første streger.
Tegn overgangen til haven med
Placeringen af en terrassedør har betydning for både møblering og brugen af haven. En udgang midt i en vigtig væg kan gøre opholdsrummet svært at indrette. Omvendt kan en gennemtænkt forbindelse gøre det naturligt at bruge en terrasse i forlængelse af køkken og spiseplads.
Lad derfor have, ankomst og udendørs ophold indgå i den samme undersøgelse. En haveplan kan fastholde forbindelserne, også når huset og uderummene udvikles i flere etaper.
Afprøv ændringer som en helhed
Ved en ombygning skal nye ønsker møde den eksisterende bygning. Bærende vægge, niveauforskelle og installationer kan få betydning for, hvilke løsninger der er relevante. De tekniske forhold undersøges i takt med, at den arkitektoniske idé bliver mere præcis.
I SS.5 i Risskov samles leverummene i åben forbindelse med adgang til haven, mens førstesalen rummer en værelsesafdeling og et multirum. Det er et konkret eksempel på at udvikle rumfordelingen med afsæt i et eksisterende hus.
Det er nyttigt at have med til den første samtale
Saml eksisterende tegninger, billeder og oplysninger om grunden. Skriv også ned, hvad I vil bevare, og hvad der fungerer dårligt i dag. Prioritér de vigtigste situationer frem for at fastlåse alle rumstørrelser på forhånd.
Vi bruger materialet til at drøfte de første muligheder og aftale, hvordan skitserne skal udvikles. Læs mere om forløbet fra idéoplæg til projektmateriale.
Skitser gør sammenhængene synlige
I en tidlig skitse kan flere forhold undersøges samtidig: hvor rummene møder hinanden, hvordan møblering optager plads, og hvordan boligen åbner mod haven. Det er her, en streg kan afprøves og ændres, før løsningen bliver mere fastlagt.
Læs planen ved at følge et konkret forløb, for eksempel fra indgang til køkken og videre til terrassen. Undersøg derefter, hvor der er plads til ophold, og hvor man bevæger sig igennem et rum. Fotografiet viser skitsearbejdet; et mere detaljeret tegningsgrundlag udvikles til den aftalte opgave.