Byggemuligheder på din grund – få et første overblik
Overvejer I en ny villa, en tilbygning eller et sommerhus? På Byggemuligheder kan I begynde med adressen og få et første overblik over grunden, registrerede planforhold og projekter, der kan give inspiration til jeres egne ønsker.
I behøver ikke have en færdig idé for at gå i gang. Adressen er et konkret sted at starte, når I vil undersøge, hvad der skal afklares, og hvordan et boligprojekt kan tage form.
Skitsearbejde fra Sølvsten Arkitekturs proces. Grundens forhold og jeres ønsker er udgangspunktet for de første idéer.
Start med adressen
Skriv lidt af adressen, og vælg det rigtige adresseforslag. Derefter åbner overblikket, mens de forskellige oplysninger hentes. I skal ikke først udfylde en kontaktformular for at se det.
Har I allerede en retning i tankerne, kan I vælge ny villa, tilbygning, sommerhus eller ombygning. Valget er frivilligt og hjælper med at gøre inspirationen mere relevant.
Hvad kan det første overblik vise?
Siden samler tilgængelige oplysninger fra offentlige registre. De fire kort gør det lettere at finde ind til de spørgsmål, der har betydning for netop jeres grund.
Din grund
Registreret grundareal, jordstykker og zonestatus, når oplysningerne kan knyttes til adressen. Det giver et første billede af ejendommens afgrænsning.
Størrelse
En registreret bebyggelsesprocent, når planoplysningerne giver et entydigt grundlag. Procenten skal læses sammen med planens anvendelse og beregningsregler.
Højde og etager
Registrerede rammer for højde og etageantal, hvor de kan udledes sikkert. Særlige bestemmelser eller flere overlappende planer kan kræve nærmere afklaring.
Placering
Registreringer, der kan være relevante at undersøge, blandt andet byggefelter, beskyttelseslinjer, jordforurening og bevaringsforhold.
Under grundlaget kan I se mere om de enkelte opslag, terræn og solens omtrentlige forløb. Oplysninger fra BBR og Matriklen indgår sammen med blandt andet Plandata og de tilsluttede miljøkilder, når de er tilgængelige.
Hvis en kilde ikke svarer, eller grundlaget er ufuldstændigt, bliver det vist som manglende eller uafklaret. Et manglende opslag betyder ikke, at der ikke findes forhold, som skal undersøges.
Eksempel fra Sølvsten Arkitekturs arbejde med haveplaner. Placeringen af bygninger og uderum udvikles som en del af det konkrete projekt. Se vores proces.
Find inspiration med afsæt i grunden
Længere nede på siden vises et udvalg af Sølvsten Arkitekturs projekter. Udvalget tager afsæt i de kendte grundforhold og det, I overvejer at bygge.
Klik på et projekt for at bladre gennem billederne. Brug dem til at sætte ord på det, I er optaget af: sammenhængen med haven, dagslys, nye rum eller overgangen mellem et eksisterende hus og en tilbygning.
Inspirationen er et afsæt for samtalen. Det konkrete hus skal udvikles til jeres grund, hverdag og ønsker.
Fra registeroplysninger til jeres muligheder
Et digitalt overblik kan samle vigtige spor, men det fastlægger ikke alene, hvad der kan bygges. Planernes tekst, den konkrete anvendelse, arealberegningen, servitutter og husets placering skal ses i sammenhæng.
En registreret procent er derfor ikke det samme som et antal ledige kvadratmeter. Terrænoplysninger og kort erstatter heller ikke den opmåling eller de supplerende undersøgelser, som et projekt kan kræve.
Det første overblik er et udgangspunkt. De konkrete muligheder afklarer vi sammen, før vi evt. påbegynder et samarbejde.
Gem overblikket, og vend tilbage
Adressen og jeres valg gemmes i 180 dage og kan genåbnes i samme browser. I kan derfor vende tilbage, se videre på inspirationen og fortsætte, når I er klar. Hvis browserens gemte oplysninger slettes, kan adgangen til det tidligere forløb gå tabt.
Næste skridt kan være et besigtigelsesmøde
Når I vil tale med os om projektet, kan I skrive navn og e-mail i formularen ved overblikket. Telefonnummer er valgfrit. Vi kontakter jer for at aftale et besigtigelsesmøde.
Her ser vi på stedet, taler om jeres ønsker og afklarer, hvad der giver mening at undersøge videre. På den måde kan adressens oplysninger og jeres idéer blive til et fælles udgangspunkt for den næste beslutning.
Hvad er udgangspunktet på jeres grund?
Begynd med adressen. Se de tilgængelige oplysninger, find inspiration, og tag næste skridt, når I er klar.
Situationsplan – husets placering på grunden forklaret
En situationsplan viser bygningernes placering på grunden og deres forhold til blandt andet skel, adgang og uderum. Den forbinder husets indre disponering med stedet omkring det. I et boligprojekt bruges planen både til at undersøge arkitekturen og som del af det materiale, der kan være nødvendigt i en byggesag.
Hos Sølvsten Arkitektur tegner vi situationsplanen som en del af det samlede boligprojekt. Vi undersøger placering, adgang, terræn og uderum og samler de oplysninger, der skal afklares om grunden.
Forklarende principillustration fra Sølvsten Arkitektur. Ikke målfast og ikke et konkret projekt. De viste afstande er opdigtede eksempler, ikke lovkrav. Se læsenøglen nedenfor.
Sådan læser I principtegningen
1 · Grund og skel: Den stiplede kant viser afgrænsningen. I en konkret sag skal grundlaget og skellenes placering være tilstrækkeligt afklaret.
2 · Eksisterende og nyt: Farverne adskiller huset fra en tænkt tilbygning. Tegningen skal tydeligt vise, hvad der bevares, opføres eller fjernes.
3 · Ankomst og adgang: Forbindelsen fra vej til indgang undersøges sammen med husets plan og niveauer.
4 · Afstande: Målsætning gør placeringen efterprøvbar. I en rigtig tegning skal de nødvendige mål knyttes til det korrekte grundlag.
Nordpil og uderum: Orientering og terrassens placering hjælper med at drøfte lys, udsyn og forbindelsen til haven.
Hvad er forskellen på situationsplan og plantegning?
Situationsplanen ser på huset i forhold til grunden. Plantegningen viser rummenes indretning og forbindelser indenfor bygningen. De to tegninger skal udvikles sammen: En dør til haven giver først mening, når det også er undersøgt, hvad man træder ud til, og hvordan niveauerne hænger sammen.
Snit og facader supplerer med højder, terræn og det ydre udtryk. En plan set ovenfra kan ikke alene forklare en skrånende grund eller en høj terrasse. Læs også om plantegning til hus og om tegninger til byggetilladelse.
Hvad indeholder en situationsplan?
Oplysning
Formål
Adresse, matrikel og tegningsoplysninger
Gør det tydeligt, hvilken ejendom, version og målestok tegningen gælder.
Skel og orientering
Viser grundens afgrænsning og nordretningen på et undersøgt grundlag.
Eksisterende og planlagte bygninger
Samler placering og gør ændringer lette at skelne fra det eksisterende.
Mål og eventuelle byggefelter
Gør placeringen mulig at kontrollere i forhold til ejendommens rammer.
Adgang, opholdsarealer og relevante niveauer
Forklarer forbindelserne mellem vej, hus, terræn og uderum.
Det præcise indhold afhænger af opgaven og kommunens krav til sagen. Eksempelvis kan terrænregulering, afvanding eller særlige planforhold kræve yderligere materiale.
Grundlaget skal passe til opgaven
Matrikelkort, eksisterende tegninger og opmåling har forskellige formål og forskellig præcision. Et kortbillede fra nettet er ikke i sig selv et sikkert afsætningsgrundlag. Hvis projektet afhænger af en præcis afstand eller et skels placering, skal behovet for opmåling og relevant landinspektørbistand afklares.
På en skrånende grund er højder lige så vigtige som afstande. Placeringen skal ses i relation til eksisterende og planlagt terræn, indgangsniveau og forbindelser til haven. Et hus kan se hensigtsmæssigt ud på en flad plan og alligevel få vanskelige overgange, hvis niveauerne først undersøges sent.
Planforhold og arealer skal undersøges sammen
Find den faktiske zonestatus og de gældende planer, før placeringen låses. Byggefelter, bestemmelser om anvendelse og andre rammer kan have direkte betydning for, hvor huset kan ligge. I landzone skal et eventuelt behov for landzonetilladelse undersøges særskilt.
Situationsplanen kan hjælpe med at samle arealforholdene, men en tegning af bygningernes aftryk er ikke automatisk en fuld beregning af etagearealet. Læs om bebyggelsesprocent og beregningsgrundlag. En sammenhængende arealopgørelse og tydelig henvisning mellem tegninger gør materialet lettere at kontrollere.
Fra placering til arkitektur: BH.10 i Ikast
I BH.10 i Ikast åbner huset sig mod syd med overdækkede terrasser og udsyn mod omgivelserne. Villaens ankomst og ophold fordeles i to plan. Projektet viser, hvorfor husets orientering og forbindelser til uderummene bør være en del af den første disponering.
Principtegningen øverst er ikke BH.10 og gengiver hverken projektets grund eller afstande. Den er tegnet som en læsehjælp. I jeres eget projekt skal situationsplanen udvikles ud fra netop jeres grundlag, omgivelser og myndighedsforhold.
En praktisk gennemgang før ansøgning
Kontrollér adresse, matrikel, målestok, tegningsnummer og dato.
Se, om eksisterende forhold og alle planlagte ændringer er tydeligt adskilt.
Sammenhold mål, niveauer og arealer med plan-, snit- og facadetegninger.
Afklar om de relevante planforhold og særskilte tilladelser er behandlet.
Kontrollér den konkrete kommunes krav og sørg for, at ansøgningen indeholder den rigtige tegningsversion.
Spørgsmål og svar
Er en situationsplan altid i samme målestok?
Nej. Målestokken skal passe til grundens størrelse og tegningens formål. Følg kravene i den konkrete sag, og sørg for, at tekst, mål og signaturer er læselige.
Kan jeg bruge en skitse til at drøfte placeringen?
Ja, som et tydeligt foreløbigt samtalegrundlag. En skitse er ikke det samme som et kontrolleret myndigheds- eller afsætningsgrundlag. Det videre materiale skal have den nødvendige præcision.
Kilder og afgrænsning
Myndighedskilder kontrolleret 2. november 2026. Guiden giver et overblik; den konkrete ejendoms planer, rettigheder og projektmateriale skal undersøges særskilt.
Vi gennemgår grundmateriale, zonestatus og planer og afklarer behovet for supplerende opmåling eller landinspektørbistand.
Vi tegner eksisterende og planlagte bygninger, relevante afstande, adgang og niveauer i sammenhæng med plan, snit og facader.
Vi koordinerer situationsplanen med arealopgørelse og det øvrige materiale til den konkrete byggesag.
På tegnestuen arbejder arkitekter og interne bygningskonstruktører sammen om at forbinde arkitektur, dokumentation og de relevante krav.
I får en tegning, der gør placeringen forståelig og kan bearbejdes til det aftalte formål. Opmåling og landinspektørarbejde aftales med de relevante eksterne specialister, når opgaven kræver det.
Send gerne adressen, eksisterende tegninger eller grundmateriale og en kort beskrivelse af jeres ønsker. Så har vi et konkret afsæt for at tale om arkitekturen og de undersøgelser, opgaven kræver. Kontakt Sølvsten Arkitektur.
Bebyggelsesprocent – beregning, byzone, landzone og sommerhusområder
Bebyggelsesprocenten beskriver forholdet mellem etageareal og grundareal. Men tallet skal læses sammen med ejendommens zone, bebyggelsestype, lokalplan og de beregningsregler, der gælder i sagen. Byzone, landzone og sommerhusområder har forskellige planmæssige rammer; de kan ikke oversættes til én fast procent pr. zone.
Hos Sølvsten Arkitektur hjælper vi jer med at afklare bebyggelsesprocent, zoneforhold og ejendommens planer, før vi tegner videre. Vores arkitekter og interne bygningskonstruktører forbinder reglerne med mulighederne for netop jeres hus, tilbygning eller sommerhus.
Principillustration fra Sølvsten Arkitektur. Tænkte arealer; ikke målfast, ikke et konkret projekt og ikke en beregning af byggeret.
Byzone, landzone og sommerhusområder
Danmark er planmæssigt opdelt i tre hovedzoner: byzone, landzone og sommerhusområder. Zonen handler om planlægning og anvendelse af arealet. Bebyggelsesprocenten handler om bebyggelsens omfang. Derfor skal begge oplysninger findes, før mulighederne vurderes.
Zone
Hvad skal undersøges?
Byzone
Gældende planer, anvendelse og byggerammer. Byzone giver ikke automatisk en bestemt bebyggelsesprocent.
Landzone
Planforhold og behov for landzonetilladelse eller en konkret undtagelse. Et stort jordareal giver ikke i sig selv en tilsvarende byggeret.
Sommerhusområde
Områdets planer og sommerhusets rammer. Sommerhus som bygningstype og sommerhusområde som zone er forskellige oplysninger.
Vi undersøger zonestatus og gældende planer for den konkrete adresse eller matrikel og gennemgår selve plandokumentet. Et kortudsnit eller en ejendomsbeskrivelse er et udgangspunkt for undersøgelsen, ikke en tilladelse.
Landzone: vi afklarer tilladelsen særskilt
I landzone kræver udstykning, ny bebyggelse og ændret anvendelse som udgangspunkt landzonetilladelse. Planloven har undtagelser, og kommunen skal afklare, hvordan det konkrete projekt er omfattet. Spørgsmålet kan derfor ikke afgøres alene ved at gange ejendommens areal med en procent.
Vi afklarer landzonetilladelse, byggetilladelse og en eventuel lokalplandispensation som særskilte spørgsmål i projektet. De vedrører forskellige regelsæt og kan være relevante i samme sag. Ved en landejendom bør eksisterende lovlig anvendelse og tidligere tilladelser undersøges tidligt, også hvis ønsket blot beskrives som en ændring af en eksisterende bygning.
Sommerhus og kystnærhed er forskellige forhold
Et hus, der bruges som sommerhus, fortæller ikke alene, hvilken planzone grunden ligger i. Vi undersøger både zonestatus og den godkendte anvendelse. Det er særligt relevant, når eksisterende bygninger ønskes erstattet, udvidet eller anvendt på en anden måde.
Kystnærhedszonen er et supplerende planlægningshensyn i kystnære landzone- og sommerhusområder. Den er ikke en fjerde hovedzone. Naturbeskyttelse og andre beskyttelseslinjer kan desuden kræve deres egen undersøgelse; de bliver ikke afklaret ved at beregne bebyggelsesprocenten.
Hvilken bebyggelsesprocent gælder?
BR18 § 170 angiver disse udgangspunkter i byggeretten:
Bebyggelsestype efter BR18 § 170
Byggerettens udgangspunkt
Fritliggende en- og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel i parcelhusområde
30 %
Sommerhuse
15 %
Helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, fx række-, kæde- og dobbelthuse
40 %
Etageboligbebyggelse i et område udlagt hertil
60 %
Øvrig bebyggelse efter § 170, stk. 2, nr. 5, herunder etageboliger i et område, der ikke er udlagt hertil
45 %
Tabellen er ikke en zoneoversigt. Eksempelvis knytter 30 procent sig til den nævnte bebyggelsestype og områdekarakter, ikke til alle grunde i byzone eller landzone. Lokalplan eller andre relevante planer kan regulere forholdene anderledes. Et projekt uden for byggeretten kræver en konkret vurdering; tabellen giver ikke et automatisk krav på en tilladelse.
Lokalplanen kan ændre udgangspunktet
Vi gennemgår procent, anvendelse, etageantal, højde, placering og eventuelle byggefelter i den gældende plan og sammenholder dem med jeres ønsker. En lav bebyggelsesprocent er ikke tilstrækkelig, hvis huset strider mod andre bestemmelser. BR18 kapitel 8 gælder ikke for de forhold, hvor en lokalplan eller tilsvarende plan regulerer anderledes.
Arealberegningen skal samtidig følge det rigtige regelsæt. Kommunale vejledninger peger på, at tidspunktet for en lokalplans vedtagelse kan få betydning for, hvilke beregningsregler der skal bruges. Derfor afklarer vi det relevante beregningsgrundlag i sagen og tager dialogen med kommunen, hvor der er spørgsmål til grundlaget.
I en tænkt sag med 1.000 m² relevant grundareal og 280 m² medregnet etageareal bliver resultatet 28 procent. Har huset 140 m² i stueplan og 140 m² på førstesalen, er det samlede etageareal 280 m² – ikke blot husets aftryk på grunden.
Et andet rent regneeksempel: 1.200 m² × 15 procent = 180 m². Det er kun en mulig arealramme, hvis netop den procent og det grundareal gælder i sagen. Regnestykket afgør ikke placering eller godkendelse.
Hvilke arealer tæller med?
Etagearealet tager udgangspunkt i etagernes bruttoarealer med de undtagelser, reglerne fastlægger. Kælder, tagetage, carport og udhuse skal undersøges efter deres konkrete forhold og det relevante beregningsgrundlag. De kan ikke blot regnes som enten fuldt medtaget eller helt fratrukket.
Grundarealet er heller ikke altid hele ejendommens registrerede areal. Efter de aktuelle regler medregnes blandt andet ikke areal i en anden zone end den, hvor bebyggelsen opføres. Ved en ejendom med flere zoner eller matrikler kræves derfor særlig opmærksomhed. Vi samler en arealopgørelse over eksisterende og ønsket bebyggelse, før vi vurderer en mulig udvidelse sammen med jer.
Det afklarer vi, før vi tegner videre
Vi undersøger zonestatus, gældende planer og relevante servitutter og beskyttelsesforhold. I landzone afklarer vi også behovet for landzonetilladelse i dialog med kommunen.
Vi gennemgår det eksisterende tegnings- og byggesagsmateriale og udarbejder en arealopgørelse på det beregningsgrundlag, der gælder i sagen.
Vi sammenholder arealrammen med byggefelt, højde, etager, terræn og jeres ønsker. Det omsætter vi til en placering og rumlig disponering, som kan bearbejdes i skitse- og myndighedsprojektet.
På tegnestuen arbejder arkitekter og interne bygningskonstruktører sammen om at forbinde arkitektur, dokumentation og de relevante krav.
I får et undersøgt grundlag for at vælge retning, før projektet bliver mere detaljeret. Vi varetager efter aftale dialog og ansøgningsmateriale; afgørelser og eventuelle dispensationer ligger hos kommunen.
Nej. Zonen fastlægger ikke alene procenten. Bebyggelsestype, områdets karakter, gældende plan og beregningsgrundlaget skal undersøges.
Kan vi bygge 30 procent af en stor grund i landzone?
Det kan ikke forudsættes. Landzoneregler, anvendelse, relevante undtagelser og det grundareal, der må indgå i beregningen, skal afklares konkret.
Er grundplan og etageareal det samme?
Nej. Et hus i flere etager kan have mere etageareal end sit aftryk på grunden. Hvilke dele der medregnes, afhænger af beregningsreglerne.
Kilder og afgrænsning
Myndighedskilder kontrolleret 2. november 2026. Guiden giver et overblik; den konkrete ejendoms planer, rettigheder og projektmateriale skal undersøges særskilt.
Send gerne adressen, eksisterende tegninger eller grundmateriale og en kort beskrivelse af jeres ønsker. Så har vi et konkret afsæt for at tale om arkitekturen og de undersøgelser, opgaven kræver. Kontakt Sølvsten Arkitektur.
Bygge sommerhus – grund, planløsning og arkitektur
Et nyt sommerhus skal give plads til en anden rytme end helårsboligen. Det kan handle om at være mange sammen, finde ro eller komme tæt på landskabet. Når I vil bygge sommerhus, bør grunden, de lovlige muligheder og den ønskede måde at bruge huset på undersøges samlet, før en bestemt plan eller form vælges.
Vi hjælper jer med at udvikle et sommerhus til grunden og den måde, I ønsker at holde fri på. Hos Sølvsten Arkitektur tegner vi ophold, privatliv, læ, dagslys og kontakten til landskabet som en helhed.
SM.22B på Fanø · Visualisering fra Sølvsten Arkitekturs projektmateriale.
Begynd med stedet og dets rammer
Læg mærke til terræn, beplantning, vind og indblik. En udsigt kan være vigtig, men et lunt og afskærmet uderum kan få lige så stor betydning i hverdagen. Besøg grunden i forskelligt vejr, og undersøg både sommerens ophold ude og de dage, hvor livet rykker indenfor.
Afklar den faktiske zonestatus. Et sommerhus som bygningstype er ikke det samme som et sommerhusområde som planzone. De tre hovedzoner er byzone, landzone og sommerhusområder. Lokalplan, eventuelle beskyttelsesforhold og ejendommens godkendte anvendelse skal undersøges. Læs mere i guiden om bebyggelsesprocent, byzone og landzone.
Beskriv opholdet, før I tæller værelser
Hvor mange bruger normalt huset, og hvordan ændrer det sig, når der er gæster? Overvej, om flere generationer skal kunne være der samtidig, og om nogle har brug for at trække sig tilbage. Et fleksibelt rum kan være mere værdifuldt end en fast funktion, der sjældent bruges.
Tænk også på de praktiske overgange: Hvor stilles våde sko, strandudstyr og tasker? Kan man komme ind uden at gå gennem det vigtigste opholdsrum? Et sommerhus behøver ikke gentage helårsboligens rumfordeling. Det skal tegnes til de situationer, I gerne vil have mere af, og til de ting, der ellers skaber besvær.
Lad planløsningen forbinde inde og ude
Køkken, spiseplads og ophold kan have forskellige relationer til haven. Undersøg, hvordan man bevæger sig ud med mad, hvor aftensolen falder, og hvor man kan sidde i læ. En stor glasflade er kun én måde at skabe kontakt med landskabet på. Døre, nicher, overdækninger og udsyn gennem flere rum kan give andre kvaliteter.
Planen bør også fungere i perioder med mørke og dårligt vejr. Se på møblering, dagslys og rummenes proportioner, når alle opholder sig indenfor. Et overdækket udeareal kan skabe en overgang, men placering og udformning skal indgå i det samlede projekt og dets myndighedsafklaring.
SM.22B på Fanø: et uderum som hovedgreb
I SM.22B på Fanø former sommerhuset en cirkelbue omkring et privat uderum i klitterne. Træbeklædningen og den buede disponering forbinder huset med stedet. Opholdsrummenes relation til gårdrum og landskab er en del af projektets grundidé.
Eksemplet kan inspirere til at begynde med kvaliteten af uderummet frem for husets facade alene. Det betyder ikke, at en buet plan passer til enhver grund. På en anden ejendom kan en vinkel, en forskydning eller en kompakt bygningskrop være den løsning, der bedst samler udsyn, læ og private rum.
Bebyggelsesprocenten er kun én af afklaringerne
BR18 angiver 15 procent som byggerettens bebyggelsesprocent for sommerhuse. En lokalplan kan have andre bestemmelser, og beregningsgrundlaget skal fastlægges for ejendommen. Et regnestykke med grundarealet giver derfor ikke i sig selv ret til at opføre et bestemt sommerhus.
Placering, højde, afstande, terræn, adgang og eventuelle særskilte tilladelser skal også afklares. I landzone kan spørgsmålet om landzonetilladelse være relevant ved siden af byggesagen. Kystnærhedszonen er et yderligere planlægningshensyn, ikke en fjerde hovedzone. Få de væsentlige forhold frem, før et skitseforslag bliver for fast.
Materialer skal passe til brug og omgivelser
Vælg materialer med blik for både oplevelse, eksponering og vedligeholdelse. Træ, tag, vinduer og terrasseflader skal ses sammen. Hvad må få patina, hvad kræver løbende pleje, og hvilke overgange er særligt udsatte? Den arkitektoniske idé skal kunne følges helt ned i de steder, hvor materialerne mødes.
Indenfor kan en afstemt materialeholdning og fast inventar gøre en kompakt plan overskuelig. Opbevaring og sovepladser bør tegnes konkret. Arkitekturen skal give plads til opholdet, samtidig med at teknik og installationer finder en gennemtænkt placering i den videre projektering.
Fra de første ønsker til et undersøgt projekt
Saml adresse, zonestatus, planer og eventuelt eksisterende byggesagsmateriale.
Prioritér brugssituationer, antal samtidige brugere og forholdet mellem fællesskab og privatliv.
Undersøg placering, uderum og hoveddisponering i plan, snit og rumlige fremstillinger.
Aftal rådgivningsfaser, økonomiske rammer og den videre koordinering med relevante fagpersoner.
Spørgsmål og svar
Skal vi kende planløsningen, før vi kontakter en arkitekt?
Nej. Det er nyttigt at kende jeres ønsker og de oplysninger, I har om grunden. Planløsningen kan udvikles gennem undersøgelsen af stedet og den ønskede brug.
Kan vi bygge nyt på samme sted som et eksisterende sommerhus?
Det skal undersøges konkret. En eksisterende bygning dokumenterer ikke alene rammerne for et nyt hus med andre arealer, højder eller placeringer. Find tidligere tilladelser og de planer, der gælder nu.
Kilder og afgrænsning
Myndighedskilder kontrolleret 2. november 2026. Guiden giver et overblik; den konkrete ejendoms planer, rettigheder og projektmateriale skal undersøges særskilt.
Vi afklarer zonestatus, planer og de forhold på grunden, der kan få betydning for et nyt sommerhus.
Vi omsætter jeres opholdsmønstre og behov til planløsning, placering og uderum og undersøger mulighederne i skitser og 3D.
Vi bearbejder materialer, åbninger og overgange og samler det aftalte tegningsmateriale til myndighedsprojekt og videre projektering.
Vores arkitekter og interne bygningskonstruktører samarbejder om den arkitektoniske løsning og dens videre tekniske bearbejdning. Ingeniørarbejde og andre specialistydelser aftales med eksterne rådgivere efter behov.
I får hjælp til at vælge de greb, der giver mening på netop jeres grund, og til at føre dem videre i et sammenhængende projekt.
Send gerne adressen, eksisterende tegninger eller grundmateriale og en kort beskrivelse af jeres ønsker. Så har vi et konkret afsæt for at tale om arkitekturen og de undersøgelser, opgaven kræver. Kontakt Sølvsten Arkitektur.
Bygge nyt hus – fra grund og ønsker til byggeprojekt
At bygge nyt hus begynder med at forstå stedet og formulere den hverdag, huset skal rumme. Grundens form, lys, terræn og omgivelser skal forbindes med jeres ønsker til rum og materialer. Her gennemgår vi de vigtigste afklaringer fra de første overvejelser til et projekt, der kan bearbejdes videre til myndigheder og udførelse.
Hos Sølvsten Arkitektur hjælper vi jer fra de første ønsker til et samlet boligprojekt. Vi undersøger grunden og tegner husets placering, rum, dagslys, materialer og uderum i sammenhæng.
BH.10 i Ikast · Visualisering fra Sølvsten Arkitekturs projektmateriale.
Undersøg grunden, før huset får sin form
En grund er mere end et areal på et kort. Besøg den på forskellige tidspunkter, og læg mærke til udsigt, sol, indblik og trafik. Undersøg, hvor man naturligt ankommer, og hvilke dele af haven der kan blive værdifulde opholdssteder. Et fald i terrænet kan give muligheder, men også kræve en præcis bearbejdning af niveauer og adgang.
Indhent lokalplan, oplysninger om zoneforhold, relevante servitutter og eksisterende byggesagsmateriale. Planforhold og tekniske undersøgelser skal være en del af beslutningsgrundlaget. En visualisering af et hus dokumenterer ikke, at det må placeres sådan på jeres grund. Læs vores guide til bebyggelsesprocent og zoner og se, hvordan en situationsplan samler hus og grund.
Beskriv hverdagen i et byggeprogram
Et byggeprogram er en prioriteret beskrivelse af, hvad huset skal kunne. Begynd med daglige situationer: Hvor kommer I ind med indkøb? Hvor arbejder en person hjemme, mens andre bruger opholdsrummene? Skal børn og gæster have en selvstændig afdeling, og hvilke rum skal kunne ændre funktion over tid?
Skeln mellem nødvendige funktioner og ønsker, der kan undersøges i flere løsninger. En bestemt rumstørrelse er ikke altid den bedste måde at beskrive behovet på. Det kan være mere præcist at skrive, at et spisebord skal kunne bruges samtidig med madlavning, eller at et værelse skal kunne rumme både seng og arbejdsplads. Tag også møbler, I vil bevare, med i overvejelserne.
Tegn plan, snit og uderum sammen
Plantegningen viser rummenes forbindelser, men huset skal også forstås i højden. Snit kan forklare loftshøjder, niveauspring og lysets vej gennem huset. Facader og rumlige modeller gør det muligt at drøfte proportioner, materialer og åbninger som en samlet helhed.
Prøv planen med møbler og ganglinjer. Undersøg både en almindelig hverdag og en dag med gæster. En passage gennem køkkenet kan få stor betydning, selv om den fylder lidt på tegningen. Forbindelserne til terrasse og have skal være lige så bevidste som forbindelserne mellem rummene. Se også den forklarede plantegning til hus.
BH.10: udsyn, ankomst og ophold i to plan
I BH.10 i Ikast ligger villaen nær skov og med udsyn til en sø. Huset åbner sig mod syd og forbinder opholdsrum med overdækkede terrasser. Ankomsten har et dobbelthøjt rum, mens masterafdelingen ligger på den øverste etage med forbindelse til tagterrasser.
Projektet viser, hvordan ønsket om udsyn og udeliv kan påvirke flere niveauer af huset. Det er relationerne mellem grund, ankomst og ophold, der er relevante at lære af. Placering, arealer og løsninger i et andet projekt skal udvikles efter den nye grund og dens rammer.
Et forløb med tydelige beslutninger
Grundlag: Saml grundoplysninger, ønsker og de forhold, der først skal undersøges. Aftal rådgivningens omfang og økonomiske rammer.
Idé og disponering: Undersøg husets placering, hovedgreb og rumfordeling. Sammenlign relevante muligheder, før én retning vælges.
Bearbejdning: Afstem planer, snit, facader og materialer. Koordinér med relevante rådgivere om blandt andet konstruktioner og installationer.
Myndighedsprojekt: Udarbejd det materiale, ansøgningen kræver for den konkrete sag. En byggetilladelse og et udførelsesgrundlag har forskellige formål.
Detaljering og udførelse: Aftal, hvem der beskriver løsninger, indhenter tilbud og følger arbejdet. Faser og ansvar skal være tydelige i rådgivningsaftalen.
Materialer og økonomi skal indgå tidligt
Et nyt hus får karakter gennem både hovedform og detaljer. Undersøg, hvordan gulve, facader, vinduer og faste elementer mødes. Materialernes vedligeholdelse og den måde, de ældes på, er en del af valget. Et begrænset, sammenhængende materialegreb kan give ro, men skal passe til huset og dets brug.
Projektets omfang og kvalitet skal løbende holdes op mod de aftalte økonomiske rammer. Prioritér de egenskaber, der er svære at ændre senere: placering, dagslys, rumlige forbindelser og konstruktionernes hovedgreb. Et tidligt overslag er et beslutningsredskab, som skal opdateres, når løsninger og forudsætninger bliver mere præcise.
Det er nyttigt at have klar til første møde
Adresse eller grundmateriale, matrikeloplysninger og eventuelle eksisterende tegninger.
Jeres vigtigste hverdagsbehov, et foreløbigt rumprogram og referencer med en forklaring på, hvad I holder af.
Forventninger til økonomi, tidsforløb og jeres egen rolle i projektet.
Spørgsmål om grunden, som endnu ikke er afklaret, frem for antagelser om hvad der kan bygges.
Spørgsmål og svar
Hvornår giver det mening at kontakte en arkitekt?
Allerede når I undersøger en grund eller formulerer de første ønsker. En tidlig samtale kan afklare, hvilke oplysninger der mangler, og hvilke muligheder det er relevant at undersøge.
Er en færdig plantegning nok til at få bygget huset?
Nej. Planen er én del af projektet. Husets højder, konstruktioner, installationer, materialer og myndighedsforhold skal også bearbejdes til det aftalte formål.
Kilder og afgrænsning
Myndighedskilder kontrolleret 2. november 2026. Guiden giver et overblik; den konkrete ejendoms planer, rettigheder og projektmateriale skal undersøges særskilt.
Vi afklarer jeres behov og prioriteringer og omsætter dem til et rumprogram og en hoveddisponering.
Vi undersøger grundens rammer og afprøver placering, plan, snit og facader i skitser og en 3D-arbejdsmodel.
Vi bearbejder den valgte retning til de aftalte projektfaser og koordinerer tegningsmateriale, myndighedsforhold og relevante eksterne rådgivere.
Vores arkitekter og interne bygningskonstruktører samarbejder om den arkitektoniske løsning og dens videre tekniske bearbejdning. Ingeniørarbejde og andre specialistydelser aftales med eksterne rådgivere efter behov.
I får et hus udviklet til jeres hverdag og grund og et tydeligt forløb for de næste beslutninger. Designmanual, belysningsprojekt og haveplan kan aftales som dele af den samlede opgave.
Send gerne adressen, eksisterende tegninger eller grundmateriale og en kort beskrivelse af jeres ønsker. Så har vi et konkret afsæt for at tale om arkitekturen og de undersøgelser, opgaven kræver. Kontakt Sølvsten Arkitektur.
Et mansardtag har tagflader med et knæk, hvor den nederste del er stejlere end den øverste. Formen kan give en anden rumlighed langs facaderne end et almindeligt saddeltag. Ved en ombygning skal mulighederne vurderes sammen med husets proportioner, planløsning og de forhold, der gælder for ejendommen.
Sølvsten Arkitektur hjælper med at undersøge et mansardtag som en del af en samlet ombygning. Vi tegner tagetagens rum og husets ydre sammen og afklarer grundlaget, før en ændring fastlægges.
Redaktion: Katrine Sølvsten · Sølvsten Arkitektur
SV.41 i Rungsted · Visualisering fra Sølvsten Arkitekturs projektmateriale til ombygning og tilbygning.
Hvad betyder tagformen for rummene?
En skrå tagflade kan begrænse, hvor tæt man kan stå eller placere inventar ved ydervæggene. Med et mansardtag ændres forholdet mellem tagets nederste og øverste del. Det kan give mere brugbar højde i dele af tagetagen, men resultatet afhænger af husets bredde, konstruktioner og den konkrete udformning.
Det er derfor vigtigt at tegne både plan og snit. Plantegningen viser rummenes sammenhæng, mens snittet gør højder og skrå flader tydelige. Møbler, døre og passager skal prøves ind i den rumlige model, så de oplevede muligheder ikke kun bygger på boligens areal.
SV.41 i Rungsted: en ny privat afdeling
I SV.41 i Rungsted ombygges og tilbygges et enfamiliehus fra 1950’erne med en bygningsdel fra 1960’erne. Tagkonstruktionen ændres til mansardtag for at forbedre udnyttelsen af tagetagen. Her indrettes en masterafdeling med soveværelse og walk-in, hvor den øgede ståhøjde giver bedre funktionel udnyttelse.
Projektet omfatter også ændringer af ankomsten og en tilbygning med ny stue ved køkken-alrummet. Taget indgår dermed i en samlet bearbejdning af huset. Eksemplet viser, at ønsket om mere plads i tagetagen skal forbindes med den måde, resten af boligen skal fungere på.
Undersøg først, hvad tagetagen skal kunne
Et soveværelse med garderobe stiller andre krav til disponeringen end flere mindre værelser eller et opholdsrum. Afklar derfor funktionerne, før tagformen bliver en fast beslutning. Der skal også være en brugbar forbindelse til de andre etager, og trappen optager plads på mere end ét niveau.
Se på, hvor en trappe lander, hvordan man kommer videre til rummene, og om den ændrer værdifulde funktioner nedenunder. En udvidelse øverst kan påvirke hele husets plan. Det er relevant at sammenligne flere muligheder, før man vælger mellem ændret tagform, ombygning inden for det eksisterende tag eller en anden udvidelse.
Dagslys og facader skal tegnes sammen
Vinduer, eventuelle kviste og gavle har betydning for både rummene og husets ydre. Et nyt tag skal have en forståelig relation til den eksisterende facade, sokkel og vinduesrytme. Materialer og detaljering er med til at afgøre, hvordan den samlede bolig opleves fra vejen og haven.
Indenfor skal lyset nå de steder, hvor der er behov for det. Undersøg møblering, udsyn og privatliv samtidig med åbningernes placering. En visualisering kan gøre udtrykket lettere at diskutere, mens plan og snit er nødvendige for at forstå rumhøjderne og den faktiske anvendelse.
Afklar konstruktioner og myndighedsforhold tidligt
Et eksisterende hus kan ikke uden undersøgelse forudsættes egnet til et nyt tag eller en ændret tagetage. Bærende konstruktioner, stabilitet og forbindelsen til de eksisterende bygningsdele skal vurderes af de relevante rådgivere. Også isolering, fugt, ventilation og brandforhold skal indgå i den videre projektering efter opgavens karakter.
Bygningsreglementets eksempelsamling angiver, at udnyttelse af en uudnyttet tagetage til beboelse, som udvider etagearealet, kræver byggetilladelse. Lokalplan, højde, etageantal og ejendommens øvrige forhold kan også få betydning. Et mansardtag er derfor ikke i sig selv en genvej til et bestemt ekstra boligareal.
Find eksisterende tegninger, tidligere byggesagsmateriale og fotos af huset fra flere sider. Beskriv, hvilke rum I ønsker, og hvilke kvaliteter I vil bevare. Det giver et bedre grundlag for at undersøge en tagændring end at begynde med en bestemt løsning alene.
Hos Sølvsten Arkitektur arbejder vi med hoveddisponering og en 3D-arbejdsmodel i idéoplægget. De første muligheder kan dermed drøftes i sammenhæng med stedet og boligen. Det videre rådgivningsomfang, herunder konstruktive undersøgelser og myndighedsmateriale, aftales efter projektet.
Spørgsmål og svar
Giver et mansardtag altid flere godkendte boligkvadratmeter?
Nej. Rumlig anvendelighed, arealberegning og godkendt anvendelse er forskellige spørgsmål. De skal undersøges for den konkrete ejendom og det konkrete projekt.
Er et mansardtag det samme som en ny førstesal?
Nej. Mansard beskriver tagformen. En ny førstesal er en ændring af boligens etager og areal, som kan have forskellige tagformer. I begge tilfælde skal hele huset vurderes.
Sådan hjælper vi jer videre
Vi afklarer ønskerne til tagetagen og undersøger eksisterende tegninger og ejendommens relevante rammer.
Vi afprøver rumhøjder, trappe, møblering og dagslys i plan, snit og 3D.
Vi bearbejder facader og materialer og koordinerer konstruktive afklaringer med ekstern ingeniør, når opgaven kræver det.
Vores arkitekter og interne bygningskonstruktører samarbejder om den arkitektoniske løsning og dens videre tekniske bearbejdning. Ingeniørarbejde og andre specialistydelser aftales med eksterne rådgivere efter behov.
I får hjælp til at vurdere, hvordan tagændringen kan indgå i hele boligen, og hvilket videre myndigheds- og projektmateriale der er nødvendigt.
Send gerne en eksisterende plantegning, billeder og en kort beskrivelse af jeres ønsker. Så kan vi tale om, hvilke forhold der skal undersøges, og hvilket rådgivningsforløb der passer til opgaven. Kontakt Sølvsten Arkitektur.