I landlige omgivelser beliggende i Hollands flade landskab, har vi tegnet en pavillon villa, der omkranses af vand på tre sider. Visionen har været at understrege og gengive landskabets horisontale linjer i villaens svævende dæk samt den markante tagskive, der tilfører villaen forskellige scenarier.
Mod markerne og vandet åbner villaen sig op med sin panorama facade, mens facaden lukker sig mere af mod ankomsten. Villaen består af en ryg af funktioner mod nord og en åben del mod syd.
Tagskiven iscenesætter de omkringliggende uderum i form af en zengarden med udebad ud fra masterafdelingen, et stort overdækket område i forbindelse med køkken alrum og stue, samt et overdækket ankomst scenarie.