Villa
Sommerhus
Tilbyg
Transformation
Ombyg
Landsted
Erhverv
Tilbygning i træ til et eksisterende hus

Tilbygning i træ til et eksisterende hus

Når en murstensvilla får en tilbygning i træ, er mødet mellem de to materialer vigtigere end valget mellem lys og mørk olie. Hvor slutter den gamle mur? Føres træbeklædningen ind bag hjørnet eller støder den direkte op til teglen? Den beslutning kan få tilbygningen til at fremstå som sin egen længe eller som en fortsættelse af huset.

Projektvisning af JPLV.46 i Brabrand med cedertræ på den nye overetage
JPLV.46 i Brabrand. En ny første sal med facade i cedertræ udvider den eksisterende villa.

I HV.5B er udgangspunktet Ellen Waades gule murstensvilla. Tilbygningens sorte træbeklædning knytter sig til de mørke detaljer i det oprindelige hus. I JPLV.46 ved Brabrand Sø ligger den lette overetage i cedertræ oven på den eksisterende murede del. Her har materialeskiftet også en klar retning i højden.

Facade og konstruktion er to valg

En træfacade fortæller ikke alene, hvad der bærer taget. Afklar den bærende konstruktion særskilt fra beklædning, isolering og afslutninger. Især ved en overetage skal eksisterende vægge og fundament vurderes for de nye laster. Ved en udvidelse i terræn er mødet mellem et gammelt og et nyt fundament en anden væsentlig detalje.

Tegn de nederste og øverste brædder i større målestok. Hvordan kommer vandet væk fra soklen, hvordan ventileres den valgte beklædning, og kan et udsat bræt skiftes? Aftal hvilken overflade der vedligeholdes, og hvilken der får lov at patinere. De beslutninger kan aflæses i facaden længe efter, at den første farveprøve er lagt væk.

Se byggemulighederne på jeres adresse

Lokalplan for et nyt boligområde

Lokalplan for et nyt boligområde

Et nyt boligområde får sin karakter længe før det første hus tegnes i detaljer. Placeringen af en adgangsvej kan afgøre, om børn kan gå fra boligerne til et fælles grønt areal uden at krydse biltrafikken. Retningen på en række huse kan afgøre, om de private haver vender mod et opholdsrum eller en parkeringsplads. De valg hører hjemme i den tidlige bebyggelsesplan.

Masterplanforslag for Vestbjerg med forskellige boligtyper og grønne arealer mellem bebyggelserne
Vestbjerg. Sølvsten Arkitekturs masterplanforslag undersøger samspillet mellem vinkelhuse, rækkehuse og grønne fællesarealer. Se projektforslaget.

Hvad bidrager tegnestuen med?

I masterplanforslaget for Vestbjerg ligger rækkehuse og vinkelhuse omkring grønne arealer, der forbinder bebyggelsen. Et forslag som dette kan afprøve tæthed og boligtyper, mens veje, terræn og regnvand stadig kan disponeres anderledes. Tegn et tværsnit fra boligens indgang over den fælles sti til naboens have. Det viser, om det grønne mellemrum også kan blive et godt sted at opholde sig.

Se byggemulighederne på jeres adresse

Fra forslag til bindende bestemmelser

En masterplan er et rumligt forslag. En lokalplan er kommunens plangrundlag med bestemmelser og kortbilag. Kommunen vurderer blandt andet forholdet til kommuneplanen, om projektet udløser lokalplanpligt, og hvilke andre undersøgelser der kræves. Et lokalplanforslag bliver offentliggjort, så berørte og andre interesserede kan afgive høringssvar, før kommunen tager stilling til endelig vedtagelse. Arkitektens projektforslag er ikke en afgørelse om byggeret.

Som grundejer eller udvikler bør man følge hvert vigtigt princip fra illustration til bestemmelse. Hvis et ubebygget strøg er afgørende, hvilke linjer på kortet sikrer så pladsen? Hvis terrænet skal bevares, hvad må der så ske ved overgangen mellem have og vej? En vedtaget lokalplan regulerer fremtidige dispositioner. Et konkret byggeri kan stadig kræve byggetilladelse og andre afklaringer. Læs om lokalplanens tilvejebringelse og retsvirkning hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Det skal tre forskellige tegningsudsnit kunne vise

UdsnitHvad skal afklares?
Fra parkering til hoveddørHvordan en gående kommer hjem, og hvor den rute krydser adgangen for biler.
Fra terrasse til fællesstiOm opholdsrum og private haver kan fungere, når stien bruges i hverdagen.
Lavpunkt i områdetHvordan terræn, adgang og plads til regnvand kan forenes, før byggefelterne fastlægges.

Hus og have tegnet på samme plan

Havens vigtigste sti fortsætter ofte indenfor. Den begynder ved bilen eller havelågen, går forbi et bed, gennem entréen og ender ved køkkenbordet. Hvis huset og haven tegnes hver for sig, kan samme sti ende i en lukket facade, mens hoveddøren ligger på den anden side af huset.

Visualisering af villa RGA.19B i Holte med sammenhæng mellem hus, terrasse og have
RGA.19B i Holte. Visualisering af villaens samspil med terrasse og have. Se projektet.

Hvilket uderum hører til hvilket rum?

Tegn en almindelig dag ved køkkenet, stuen og soveværelset. De tre rum behøver sjældent den samme terrasse. I BV.4 i Risskov knytter et mere privat gårdrum sig til både stue og soveværelse, mens vejfacaden og carporten danner en afskærmet indgang. I GMV.18 i Silkeborg er køkken-alrummet flyttet, så det får direkte forbindelse til terrassen og udsigten mod åen. I det ene projekt giver haven privathed. I det andet ændrer haven selve boligens rumfordeling.

Se byggemulighederne på jeres adresse

Sæt højder på overgangen

Vis færdigt gulv, terrassens belægning og havens terræn i det samme snit. Så kan niveauforskelle, trin og afvanding aftales, før terrassedørens højde er låst. Tegn derefter beplantningen i den størrelse, den skal have om nogle år. Et lille nyplantet træ kan være tænkt som fremtidig skygge over spisepladsen, mens en hæk ved hjørnet kan komme til at lukke for den udsigt, vinduet blev placeret efter.

Villa i ét eller to plan

Den bedste etage til stuen er ikke altid den, der ligger nærmest hoveddøren. Ligger udsigten højt og haven lavt, skal huset afveje en fjern udsigt mod muligheden for at gå direkte ud med en kop kaffe. Den afvejning kan føre til ét plan, to fulde plan eller en forskydning mellem nogle af rummene.

Visualisering af villa BV.24 i Gilleleje, hvor to niveauer har forskellige forbindelser til kystskrænten
BV.24 i Gilleleje. Visualisering af villaen og terrasserne i den skrånende grund. Se projektet.

Hvad optager plads hvor?

En toetagers villa kan frigøre et større sammenhængende haveareal. Til gengæld skal trappe, repos og fordeling have plads på begge planer. Et hus i ét plan kan få flere direkte udgange, men en bred plan kan ende med mørke rum i midten eller lange afstande. Sammenlign to lige store, møblerede forslag og indtegn det samme brugbare uderum på begge.

I HV.13 i Risskov knytter et dobbelthøjt køkken-alrum niveauerne sammen. Opholdsafdelingen i det hævede plan får både udsigt og adgang til tagterrassen. Tegner man kun to etageplaner, overser man den rumlige forbindelse, som gør løsningen interessant.

Se byggemulighederne på jeres adresse

Afprøv en helt almindelig dag

Hvor langt er der fra indkøb til køkken, fra badeværelse til soveplads og fra stue til terrasse? Skal et barn krydse trappen hver gang, det går ud i haven? Se også på muligheden for senere at bruge huset på én etage. Byggefelt, højder og indblik hos naboen kan være udslagsgivende, selv når begge løsninger holder sig inden for det samme etageareal.

Det moderne landsted omkring gårdrummet

På afstand opleves et landsted som tagflader og længer i landskabet. Tæt på opleves det fra gården. Hvilken længde går man langs på vej til hoveddøren, hvor kan man sætte sig i læ, og hvilket rum i huset vender ud mod markerne? Det er i denne forskel mellem fjern og nær, landstedet får sin arkitektur.

Visualisering af landsted RV.20 i Knebel med bygningslænger omkring et privat gårdrum
RV.20 i Knebel. Visualisering af en moderne fortolkning af det firlængede gårdmotiv. Se projektet.

I RV.20 i Knebel er det firlængede gårdmotiv fortolket omkring private uderum. Fra køkken-alrummet er der vandudsigt mod nord og solvendt gård mod syd. På HV.18 på Falster knytter gårdrummet tre længer sammen, og udsynet til vandet føres gennem hovedhuset. Gården lukker om dagliglivet uden at afskære familien fra det åbne land.

Lad driften tegne med

En indkørsel, som er smuk fra stuen, skal måske også kunne betjenes af varelevering, havegrej og gæster. Vis den daglige indgang og arbejdsadgangen hver for sig. Se på vindretningen ved portåbninger og på, hvor store tagflader afleverer deres vand. Et gårdrum med læ kan samtidig være et lavpunkt for regn.

Ved ombygning af eksisterende landbygninger skal anvendelse og eventuel tilladelse i landzone afklares på adressen. De gamle portåbninger eller en længe med godt lys kan være udgangspunkt for en ny boligfunktion. Bygningens tidligere brug afgør ikke alene, hvad den må anvendes til fremover.

Se byggemulighederne på jeres adresse

At renovere en ældre villa uden at miste dens karakter

Det første, der bør tegnes op i en ældre villa, er ofte det, som allerede fungerer. Det kan være vinduets dybe lysning, rytmen mellem dørene eller sigtelinjen fra entréen gennem to stuer. De kvaliteter er lette at overse på en opmåling og svære at få tilbage, hvis en hel skillevæg først er fjernet.

Visualisering af ombygningen af villa MV.1 fra 1898 i Holte
MV.1 i Holte. Visualisering af om- og tilbygning af en villa fra 1898. Se projektet.

I MV.1 i Holte har villaen fra 1898 allerede en udvidelse fra 1940’erne. Den nye pavillon knytter sig til det eksisterende lag i huset. Det viser en vigtig forskel. Det, der er kommet til efter opførelsen, kan også have værdi og behøver ikke automatisk at blive fjernet.

Registrér rummene før indgrebet

Fotografér overgange mellem gulve, paneler, døre og stuk dér, hvor planen skal ændres. Notér, hvilke dele der kan repareres eller genbruges. Marker samtidig de steder, hvor dagligdagen kolliderer med huset. En smal køkkenindgang kan måske løses med én ny åbning i stedet for at samle hele etagen i ét rum.

Se byggemulighederne på jeres adresse

Vælg hvad der skal kunne ses som nyt

En dør kan udføres i samme proportion som de gamle døre uden at foregive at være oprindelig. En ny inventarvæg kan samle moderne funktioner og skåne panelerne på de øvrige vægge. Få husets bevaringsforhold og de tekniske konsekvenser undersøgt, før håndværkerne prissætter det endelige omfang. Opmåling og en materialeregistrering mindsker risikoen for, at netop de detaljer, familien købte huset for, forsvinder undervejs.