At bygge med en arkitekt begynder med jeres hverdag, ønsker og grund. Arkitekten omsætter dem til et samlet forslag til boligen, hvor planløsning, dagslys, materialer og uderum hænger sammen. Forløbet kan omfatte afklaring, skitseforslag, myndighedsprojekt, projektering, udbud og opfølgning under byggeriet. De konkrete opgaver og honoraret aftales for jeres projekt.
For en ny villa er det ikke nok, at rummene kan være på en plantegning. Ankomsten skal fungere, fællesrummene skal have gode proportioner, og der skal være plads til både samvær og tilbagetrækning. Samtidig skal huset forholde sig til terræn, naboer, sol og den måde, I vil bruge haven på.

Hvad får I ud af at bygge med en arkitekt?
Arkitektens arbejde er at undersøge mulighederne og gøre valgene konkrete. Det gælder både det, I allerede ved, I ønsker jer, og de forhold, der først bliver tydelige, når rummene, grunden og økonomien bliver set i sammenhæng.
Et køkken-alrum kan eksempelvis have mange kvadratmeter og stadig være svært at møblere. Et mindre rum kan fungere bedre, hvis ganglinjer, spiseplads, opbevaring og udsyn er tænkt sammen. Derfor arbejder vi med den brugbare plads og rummenes kvaliteter, når vi tegner en bolig.
Det samme gælder husets placering. En bestemt udsigt, et niveauspring eller et afskærmet hjørne af haven kan være med til at forme projektet. Se eksempelvis HV.13 i Risskov, hvor villaen arbejder med forskudte niveauer. Det er projektets egne forudsætninger, der skal give retning til arkitekturen.
1. Den første samtale: ønsker, grund og økonomisk ramme
Den første afklaring handler om, hvad I vil bygge, og hvad boligen skal kunne. Hvor mange mennesker skal bo der? Hvordan ser hverdagen ud? Er der behov for hjemmearbejdsplads, gæster, flere børneværelser eller mulighed for at ændre brugen af rummene senere?
Medbring gerne oplysninger om grunden, billeder og få udvalgte referenceprojekter. Fortæl også, hvad I gerne vil prioritere økonomisk. En tydelig ramme gør det lettere at tage stilling til husets størrelse, materialer og projektets omfang fra begyndelsen.
Hos Sølvsten Arkitektur kan I begynde med en indledende uforpligtende samtale med Katrine Sølvsten. Læs også, hvordan I kan samle behovene i et byggeprogram til boligen, før vi tegner videre.
2. Skitseforslaget: fra ønsker til en arkitektonisk idé
I skitsefasen bliver boligens overordnede greb undersøgt. Det kan være placeringen på grunden, forholdet mellem ét eller flere niveauer, rummenes indbyrdes forbindelser og kontakten til udearealerne. Tegninger og visualiseringer gør idéerne lettere at drøfte.
Et skitseforslag skal hjælpe jer med at træffe beslutninger. Hvor kommer dagslyset fra? Hvordan ankommer man? Hvilke rum har udsigt, og hvor er der brug for afskærmning? Hvad sker der med planen, hvis et rum skal være større eller mindre?
Det er også her, ønsker og projektomfang skal holdes op mod den økonomiske ramme. En ændring af husets form eller størrelse kan påvirke andre dele af projektet. Læs mere om, hvad et skitseforslag til hus skal afklare.
3. Grunden og myndighedsprojektet
Før projektet kan føres videre, skal de relevante forudsætninger for grunden være afklaret. Det kan omfatte lokalplan, servitutter, bebyggelsesprocent, terræn og de undersøgelser, der er nødvendige for at projektere huset.
Et nyt enfamiliehus kræver som udgangspunkt byggetilladelse. Ansøgningen behandles af kommunen og indsendes gennem Byg og Miljø med den dokumentation, der er relevant for sagen. Ejeren kan give en rådgiver fuldmagt til at ansøge. Se Bygningsreglementets vejledning om ansøgning om byggetilladelse.
Myndighedsprojektets omfang og den tekniske dokumentation afhænger af byggeriet. Det aftales, hvem der udarbejder materialet, hvilke øvrige rådgivere der skal inddrages, og hvem der har dialogen med kommunen. Læs også om husets placering på grunden.
Se mulighederne på jeres adresse
Se din grund og få et boligoverblik med inspiration fra et udsnit af vores tidligere projekter.
4. Projektering og tilbud på byggeriet
Når projektets retning er afklaret, kan tegninger, beskrivelser og detaljer bearbejdes til det aftalte niveau. Her bliver eksempelvis konstruktioner, materialemøder, installationer og konkrete løsninger koordineret med de relevante fagfolk.
Det materiale, der skal bruges til at indhente tilbud og udføre arbejdet, skal være tydeligt nok til den valgte entrepriseform. Et myndighedsprojekt og et detaljeret udførelsesgrundlag har forskellige formål. Aftalen skal derfor beskrive, hvilke leverancer I får, og hvad de skal bruges til.
Ved indhentning af tilbud er det vigtigt at sammenligne samme omfang. Hvilke arbejder, materialer og forudsætninger er med? Hvad er undtaget? Hvem afklarer grænsefladerne mellem de enkelte fag? Et klart grundlag gør tilbuddene lettere at vurdere.
5. Byggefasen: aftal opfølgningen på forhånd
Under udførelsen opstår der spørgsmål, som kræver beslutninger. Fagtilsyn, byggeledelse og økonomisk opfølgning er forskellige opgaver. Det skal fremgå af jeres aftaler, hvem der varetager dem, og hvordan ændringer bliver håndteret.
Tilsynets omfang bør passe til byggeriet og de arbejder, der skal følges. Afklar tidspunkter, dokumentation, ansvar og håndtering af mangler. Forløbet frem mod aflevering og afslutning af byggesagen bør også indgå i den samlede plan.
Hvad koster det at bygge med en arkitekt?
Arkitekthonoraret afhænger af projektets størrelse, kompleksitet og de opgaver, rådgivningen omfatter. Et afgrænset skitseforløb har et andet indhold end et forløb, der også omfatter projektering, udbud og opfølgning under byggeriet.
Bed derfor om et tilbud, som beskriver leverancer, forudsætninger og betaling. Afklar, hvilke undersøgelser og øvrige rådgivere der ligger uden for honoraret, og hvordan ekstraarbejde aftales. Det gør prisen forståelig i forhold til den opgave, der skal løses. Læs mere om de forhold, der påvirker prisen på en arkitekt.
Det samlede byggebudget bør desuden omfatte de relevante udgifter til grund, undersøgelser, udførelse, rådgivning, tilslutninger og udearealer samt en reserve til uforudsete forhold. Reserven vurderes ud fra projektets risici og de forhold, der endnu ikke er afklaret. Se vores guide til budget til nyt hus og Bolius’ overblik over budgetposter.
En tydelig rådgiveraftale giver et fælles udgangspunkt
Aftal opgavens indhold, faser, leverancer, tidsplan, honorar og håndtering af ændringer skriftligt. Det skal også være tydeligt, hvilke opgaver andre rådgivere og entreprenører løser.
GBF 19 er et aftalegrundlag udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder og FRI til rådgivningsaftaler med forbrugere, især mindre sager. Hvilket aftalegrundlag der passer til jeres projekt, og hvilke bestemmelser der indgår, skal afklares i den konkrete rådgiveraftale. Læs Generelle Bestemmelser i Forbrugeraftaler 2019.
Det afklarer vi, før vi tegner videre
- Hvilke behov skal den nye bolig løse, og hvilke kvaliteter vil I prioritere?
- Hvilke muligheder og begrænsninger skal undersøges på grunden?
- Hvordan skal huset forholde sig til dagslys, udsigt, naboer og uderum?
- Hvilken økonomisk ramme og hvilket projektomfang arbejder vi efter?
- Hvilke faser og rådgiverydelser skal være med i det næste skridt?
Sølvsten Arkitektur tegner individuelle boligprojekter med afsæt i familien og stedet. Fra tegnestuen i Brabrand ved Aarhus arbejder vi med projekter i hele Danmark. Se vores arkitekttegnede villaer, og læs om samarbejdet med tegnestuen.
Få sparring om jeres projekt
Fortæl os om jeres ønsker til en kommende bolig. I en indledende uforpligtende samtale med Katrine Sølvsten tager vi udgangspunkt i familien, grunden og de spørgsmål, I gerne vil have afklaret.
Kontakt os om jeres boligprojekt
I kan også begynde i Projektkompas og få et første boligoverblik med inspiration fra et udsnit af vores projekter. De konkrete muligheder afklarer vi sammen, før vi eventuelt påbegynder et samarbejde.
