I det sydlige København ligger denne villa fra 1960’erne opført i rød tegl og med fine detaljer i murværket. Under ombygningen af villaen bevares det oprindelige udtryk, men opdateres med en lys vandskuring af facaden.
Man ankommer til husets entre, hvor der sættes fokus på det eksisterende trapperum til kælderen ved hjælp af ovenlysvindue og vindue ud til et grønt atrium. Husets karakteristiske vinduer mod syd oplyser fordelingsgangen samt tv-stuen, og leder samtidig videre til den
nye tilbygning, som ligger i et forskudt niveau.
I tilbygningen er der højt til loftet og store vinduespartier mod den sydvendte terrasse og haven mod øst. Her findes køkken-alrum og master-afdelingen.
Tegnestuen har foruden om- og tilbygningen tegnet designmanual på masterbadeværelset i tilbygningen.
Få mere info
